Nyheder fra Bramidan


Zefyr Invest satser på bæredygtighed

19 januar 2021

Zefyr Invest fra Esbjerg køber nu sin tredje virksomhed, danske Bramidan A/S, Bramming. Bag opkøbet står en række solide lokale familier, som deltager i investeringssamarbejdet Zefyr Invest, samt Bramidan’s ledende medarbejdere.

Foto: Henrik Dueholm Madsen CEO Bramidan (bagerst), Kurt Bering Sørensen bestyrelsesformand (tv), Birgitte Nygaard Jørgensen og Lars Stagaard Jensen (th) fra Zefyr Invest.

Nye investorer vil vækst og arbejdspladser

Lars Stagaard Jensen fra Zefyr siger om valget af Bramidan: ”Den stigende fokusering på genanvendelse af affald i den vestlige del af verden holdt sammen med, at Danmark er kendt og anerkendt verden over for vores fokus på bæredygtighed og genanvendelse, gør det naturligt for kunder i hele verden at kigge mod Danmark og en dygtig nichevirksomhed som Bramidan, når det handler om indkøb af produkter til genanvendelse af affald. Virksomheden har været mange år på markedet og er en kendt og respekteret producent i branchen”.

For hele investorkredsen er det vigtigt, at en del af de formuer, som er blevet skabt ved at drive familievirksomheder i generationer, bliver geninvesteret i virksomheder som Bramidan. Investorerne lægger stor vægt på at investere i en veldrevet virksomhed, hvor der er et solidt vækstpotentiale. Hele ledergruppen fortsætter i den nye ejerstruktur, og det samme gør medarbejderstaben. I bestyrelsen bliver Kurt Bering Sørensen formand.

Henrik Dueholm Madsen CEO Bramidan med ny bestyrelsesformand og investorer fra Zefyr Invest

”Jeg har det rigtig godt med at investere og indtræde i en virksomhed, hvor der er en god ledelse og også en stor produktion af produkter som understøtter omstillingen til en mere cirkulær økonomi. Her er potentiale til at sælge endnu flere af de produkter, som virksomheden allerede udbyder.”

— Kurt Bering Sørensen, Bestyrelsesformand

Kurt Bering Sørensen på besøg hos Bramidan

Stærkt fundament for fremtiden

Henrik Dueholm Madsen, CEO: ”Jeg glæder mig til at blive en del af den nye ejerkreds. Det betyder meget for mig, at Bramidan fortsat har investorer i ryggen, som har det lange sigte for øjet og består af solide erhvervsfolk, der selv har drevet virksomhed. Det er de bedste vilkår at vækste en virksomhed under, og Bramidan har fortsat masser af potentiale”.

keyboard_arrow_up