Industri & Produktion - Sunarc
Lejeaftale giver fleksibilitet
Dansk glasproducent valgte at leje sine Bramidan ballepressere for at bevare fleksibiliteten i sin affaldsløsning.
Mere tid til at forbedre produktkvaliteten
”I februar 2009 besluttede vi at bruge Bramidan ballepressere fremover, da vores renovatør, som afhenter og køber vores plastaffald, krævede, at alt affald såsom plast og papir skulle sorteres og presses i baller inden afhentning. Samtidig kunne vi selv se en række fordele i forhold til vores egne produktions- processer,” fortæller Morten Pedersen, miljøassistent hos Sunarc.
Sunarc valgte at leje maskinerne frem for at købe dem. Ifølge virksomheden var det for at bevare fleksibilitet i affaldsløsningen.
”Når vi skifter leverandører, ændrer typen og mængden af pap og papiraffald sig også, idet deres valg af indpakning er forskellig. Ved at leje ballepresserne bevarer vi fleksibiliteten og kan tilpasse vores affaldsløsning, hvis det bliver nødvendigt,” siger Morten Pedersen.
Tjener penge på affaldet
De nye ballepressere erstatter to mindre maskiner, der kun kunne lave baller på op til 70kg, hvilket var for lidt til, at ballerne kunne sælges. Den nuværende affaldsløsning, som omfatter 3 pressere Model X30 og en mindre model, giver papballer på 280-350 kg og plastballer op til 500 kg. De færdige baller kan derved sælges til renovatøren.
”Tidligere brugte vores renovatør meget tid på at presse vores mange små baller om til færre store, hvilket var tidskrævende og dyrt. Derfor forlangte de, at vi selv skulle lave større baller, før de ville købe vores plastaffald. Nu kan vores plastaffald afsættes til renovatøren, uden de behøver efterfølgende håndtering,” fortæller Morten Pedersen.
Procesforbedring i produktionen
De nye maskiner står placeret i produktionen tæt på det sted, hvor råvarer og materialer pakkes ud. Medarbejderne undgår herved at skulle gå langt for at komme af med affaldet. Det har samtidig givet bedre orden og ryddelighed i produktionsområdet.
”Vores medarbejdere kan godt lide en ren arbejdsplads, og ved at sortere og komme af med affaldet hurtigt, er der mindre rod. Maskinerne er nemme at bruge, og generelt er arbejdsgangene blevet meget bedre. Vi sparer ca. en halv mandetime om dagen, som i stedet kan bruges på at sikre den høje kvalitet af vores egne produkter,” siger Morten Pedersen.
Vi sparer ca. en halv mandetime hver dag, som i stedet kan bruges på at sikre kvaliteten af vores egne produkter.
— Morten Pedersen, Miljøassistent, Sunarc
Hvis du har spørgsmål, tøv ikke med at kontakte os.
phone 7517 3266
mail salg@bramidan.dk
Leder du efter en alternativ affaldsløsning?
Se hele vores produktprogram her
Udfyld og send formularen, så vil vi kontakte dig hurtigst muligt.