Detail handel Store butikker - OBI
En tre-måneders testkørsel var en succes hos OBI
Efter 3 måneders komprimering af papaffald var butikskæden OBI i Ungarn overbevist om effektiviteten af en ballepresser. I stedet for at bruge tid og penge på at fjerne løst affald, sælger man nu højkomprimerede baller til papirindustrien.
Affald har værdi for OBI
Førhen købte folk værktøj og søm hos isenkræmmeren, de købte maling og tapet hos farvehandleren og træ i tømmerhandlen. Nu kan kunderne få det hele i OBI-forretningen.
Store mængder løst affald
Antallet af forskellige varer på hylderne i en OBI-forretning medfører store mængder affald i varemodtagelsen, og det optager meget plads.
OBI-ledelsen besøgte H-Trio, en Bramidan-forhandler, under et kundearrangement med præsentation af Bramidans produktprogram. H-Trio viste OBI-ledelsen, hvordan en ballepresser betjenes, og overbeviste dem om fordelene ved en ballepresserløsning. Man indgik derefter aftale om installering af ballepressere i alle butikker i Ungarn.
Tidligere indsamlede OBI alt affald i containere, opdelt i fraktionerne: Pap, folie og brændbart affald. Man anvendte ikke en ballepresser til at komprimere alt dette voluminøse affald, og man overvejede endda at få flere containere. Dette ville have betydet behov for mere plads og samtidig større udgifter til leje og indsamling.
Medarbejderne brugte mindre containere på hjul til at indsamle affaldet inde i butikken, og skubbede dem så udenfor, så alt affaldet kunne overføres til store udendørs containere. Afstanden mellem butikken og containerne udenfor var ret stor og derfor optog denne transport unødvendigt meget af medarbejdernes tid.
Testkørsel var en succes
Først undersøgte H-Trio OBI's behov for affaldshåndtering, og til komprimering af pap anbefalede de en ballepresser model X30. Efter kun tre måneders testkørsel i deres største butik, besluttede OBI at købe denne type ballepresser til alle deres butikker.
Den samlede affaldshåndteringsløsning til OBI omfattede en Foster Press-Tainer til folie og en LIM ContainerPacker til det blandede affald. Til papaffald anbefalede man en X30 med ståltråd, en vigtig detajle fordi papirindustrien i Ungarn kun modtager pap- og papirballer bundet med ståltråd. Størrelsen og vægten af den færdige balle var også vigtig, da den skulle være mere end 300 kg. OBI sælger deres papballer til genanvendelse i papirindustrien.
OBI er meget tilfreds med den løsning, de blev anbefalet af H-Trio, og fremhæver disse fordele: Ballepresseren er placeret ved affaldskilden, medarbejderne sparer tid, udgifter til containerleje og -indsamling er reducerede, og højkomprimerede baller sælges til papirindustrien.
Ballepresseren er placeret ved affaldskilden, vi sparer plads, og udgifterne til containerleje er reducerede.
— Ledelsen, OBI i Ungarn
Hvis du har spørgsmål, tøv ikke med at kontakte os.
phone 7517 3266
mail salg@bramidan.dk
Leder du efter en alternativ affaldsløsning?
Se hele vores produktprogram her
Udfyld og send formularen, så vil vi kontakte dig hurtigst muligt.